Om Medarbejderfonden

Medarbejderfond for VKR Gruppen blev etableret i 1991 og har til formål at støtte nuværende og pensionerede medarbejdere i VKR Gruppen og deres nærmeste familie.

 

Indtil 2010 har Fonden givet mere end 2.900 donationer til VKR Gruppens medarbejdere. Igennem årene har mere end 1.900 medarbejdere fået støtte fra Medarbejderfonden enten til dem selv eller deres familier; mens over 1.000 projekter i lokalområderne, som VKR Gruppen har aktiviteter i, også har modtaget bevillinger.

 

 

I forbindelse med 100-året for Villum Kann Rasmussens fødsel modtog Medarbejderfonden 100 mio. kr. af VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN (nu VILLUM FONDEN). Denne flotte gave indgår i Medarbejderfondens grundkapital, som nu er på 200 mio. kr. Renterne af dette beløb uddeles til Fondens formål, og Medarbejderfonden glæder sig til også fremover at kunne hjælpe mange medarbejdere og lokale initiativer. Selvom midlerne rækker langt, er der ikke mulighed for at støtte alle de indkomne ansøgninger, og derfor uddeler Medarbejderfonden bevillinger efter devisen ”mest trængende – størst støtte”.