VKR Holdings mission
er som industriel investor at eje og udvikle en række virksomheder, der bringer dagslys, frisk luft og bedre miljø ind i menneskers hverdag.
|
VKR Gruppen har ca. 15.000 medarbejdere i mere end 40 lande og har aktiviteter inden for følgende forretningsområder: Ovenlysvinduer & skylights, Facadevinduer, Termisk solenergi samt Ventilation & indeklima.
VKR Holding er fonds- og familiejet og har VILLUM FONDEN som hovedaktionær.
Yderligere oplysninger på www.vkr-holding.com |
|

|
|
VKR Gruppen blev stiftet i 1941 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen. Villum Kann Rasmussen kombinerede skabertrang og idérigdom med en veludviklet sans for de praktiske muligheder. Det førte til udviklingen af en række produkter, der tilfører bygninger dagslys og frisk luft.
VELUX ovenlysvinduet, som han udviklede i 1942, skabte et gennembrud for hans virksomhed. Igennem årene udtog han mere end 55 patenter og ni mønstre. På baggrund af sit virke som opfinder, eksperimentalforsker og igangsætter blev han i 1991 udnævnt til æresdoktor ved Danmarks Tekniske Højskole (DTU). |
|