Det glæder os at meddele, at Medarbejderfondens støttemuligheder til coronavirus-relaterede ansøgninger er blevet forøget med endnu en bevilling fra VKR Holding. Puljen udgør nu 6 mio. kr. (før skat) til støtte for alle medarbejdere uanset anciennitet, som oplever vanskelige situationer, der er relateret til coronavirus, og som går ud over arbejdsgivers ansvar.

Medarbejderfonden har således en enestående mulighed for at bringe et lyspunkt i en særdeles vanskelig situation ulig alt, hvad vi tidligere har prøvet.

Vær opmærksom på, at alle medarbejdere og deres nærmeste familiemedlemmer, som bliver testet positiv for COVID-19 kan få en bevilling fra Medarbejderfonden. Selv med kun milde symptomer og uden hospitalsindlæggelse er vi klar over, at en diagnose med den frygtede sygdom vil give anledning til bekymring og praktiske forholdsregler, og dette anerkender fonden ved en mindre bevilling som en opmuntring i en svær tid.

Tøv ikke med at henvende dig til dit lokale indstillingsudvalg eller Medarbejderfondens sekretariat (employee@vkr-holding.com), hvis du har spørgsmål. Ansøgninger skal laves elektronisk på https://vkr.onlinelegat.dk/brugerlogon.aspx?bruger